Selvfølgelig er dyrene søde uanset hvor de kommer fra, og man kan have en masse gode oplevelser med dem, men der er rigtig mange som har haft dårlige oplevelser med dyr specielt fra dyrehandlere.
For det første er der mange af de ansatte, som ikke ved særlig meget om dyr og deres behov, grunden til det er oftest fejlinformation og derfor fejlinformere de videre uden at de ved det.
De sælger ofte syge dyr, aggressive dyr, drægtige dyr, og dyr der er for unge til at blive taget fra moderen, uden at informere køberen om det
De giver desuden forkert pasningsvejledning til dyrene, og prøver at sælge ting der er skadeligt for dyrene så de kan tjene penge (fx. hamstervat, salt- og kalksten, og lign.)
Det er derfor en god idé at købe sine dyr hos en erfaren avler - og nu siger jeg ikke at du bare skal købe dyret hos en privat, da der er mange der også er fejlinformeret, men find en avler med et godt ry. Søg evt. hjælp på forums som; www.dansk-kanin.dk, www.gnaverforum.dk og www.chinchillaforum.dk.
For det første er der mange af de ansatte, som ikke ved særlig meget om dyr og deres behov, grunden til det er oftest fejlinformation og derfor fejlinformere de videre uden at de ved det.
De sælger ofte syge dyr, aggressive dyr, drægtige dyr, og dyr der er for unge til at blive taget fra moderen, uden at informere køberen om det
De giver desuden forkert pasningsvejledning til dyrene, og prøver at sælge ting der er skadeligt for dyrene så de kan tjene penge (fx. hamstervat, salt- og kalksten, og lign.)
Det er derfor en god idé at købe sine dyr hos en erfaren avler - og nu siger jeg ikke at du bare skal købe dyret hos en privat, da der er mange der også er fejlinformeret, men find en avler med et godt ry. Søg evt. hjælp på forums som; www.dansk-kanin.dk, www.gnaverforum.dk og www.chinchillaforum.dk.
Historier om dyr fra dyrehandlere:
Skrevet af Simone Falckenberg
I 2006 købte min mor en dværghamster til min bror Lucas, og en til mig. Da vi stod i butikken og skulle vælge hamstere, valgte Lucas den lille hununge som havde et stort sår på ryggen efter slåskampe med sin søster. Hun var ca. 6 uger gammel, og var rimlig tyk.
Sælgeren sagde at det var fordi den spiste meget, og var rigtig doven. Det kan man da slet ikke stå for, mente Lucas.
Da vi kom hjem var den faldet godt til, og var blevet meget tam, men en uge senere lå der 4 unger i dens hus! Vi blev meget forvirret da det jo kun er en unge.
Heldigvis passede hun ungerne godt, og blev aflivet som 2årig pg.a. kræft.
Sælgeren sagde at det var fordi den spiste meget, og var rigtig doven. Det kan man da slet ikke stå for, mente Lucas.
Da vi kom hjem var den faldet godt til, og var blevet meget tam, men en uge senere lå der 4 unger i dens hus! Vi blev meget forvirret da det jo kun er en unge.
Heldigvis passede hun ungerne godt, og blev aflivet som 2årig pg.a. kræft.
Skrevet af Marie Louise
Det var en varm sommerdag og Jeg skulle blot ind og købe hø til min ene kanin. Der lå så en lille kaninunge hele alene i et glasbur. Den havde det tydeligvis meget varmt, og havde skrabet alt høet væk, så den lå på maven med benene ud til siden og pustede. Jeg henvente mig til ejeren og gjorde hende opmærksom på det. Hun sagde at det havde de styr på. Jeg var helt ude af mig selv. Kunne ikke klare tanken om, at den skulle ligge og stege. Jeg var solgt og måtte rede den. Ejeren sagde så at det var en hunkanin, hvilket ikke passede. Ydermere fortalte hun at pelsen skulle ordnes jævnligt, hvilket ikke var nyt for os, da min kæreste og jeg på det tidspunkt havde en løvedhoved. Ejeren sagde at han var 10 uger, men vi er overbeviste om at han har været yngre pga hans størrelse. Vi fik den lille unge med hjem, som var så fejlernæret, tynd og skrøbelig at det gjorde helt ondt i hjertet. Alt andet end en typisk sund kaninunge. Vi fandt lynhurtigt ud af at pelsen slet ikke var vedligeholdt.Det lille pus var sat til med knuder ved hale og bagben, der strammede til og forhindrede optimal bevægelsesevne.
Vores kendskab pleje og kærlighed gjorde ham til en glad og aktiv kanin, men som aldrig fik et stærkt immunforsvar. Han havde svært ved at tage på. Dyrlægen mente det skyldes indavl eller anden genetisk fejl. Han døde desværre her i januar 2011 kun 2½ år gammel. Savner min lille charmetrold og bliver så harm, når dyrehandlere og assistenter ikke har nok indsigt i dyrene og giver ringe vejledning. Jeg måtte sige fra med saltsten, kalksten, gnaverblaning, gnaverslik, fordi jeg ved, hvor usundt det er, men det gør nye ejere jo ikke.
Kan ikke lade være med at tænke, hvis han nu var kommet fra ordentlige og seriøse avlere og blevet passet ordentligt fra start af, så ville han måske have været her endnu.
Han var også ekstremt dehydreret, fordi han ikke kunne finde ud af vandflasken i buret i dyrehandlen, hvilket vi hurtigt opdagede. Jeg gav ham vand med mundsprøjte til start, så jeg var sikker på han fik nok og så fik han en vandskål i buret. At personalet ikke have opdaget det finder jeg yderst uacceptabelt.
Vores kendskab pleje og kærlighed gjorde ham til en glad og aktiv kanin, men som aldrig fik et stærkt immunforsvar. Han havde svært ved at tage på. Dyrlægen mente det skyldes indavl eller anden genetisk fejl. Han døde desværre her i januar 2011 kun 2½ år gammel. Savner min lille charmetrold og bliver så harm, når dyrehandlere og assistenter ikke har nok indsigt i dyrene og giver ringe vejledning. Jeg måtte sige fra med saltsten, kalksten, gnaverblaning, gnaverslik, fordi jeg ved, hvor usundt det er, men det gør nye ejere jo ikke.
Kan ikke lade være med at tænke, hvis han nu var kommet fra ordentlige og seriøse avlere og blevet passet ordentligt fra start af, så ville han måske have været her endnu.
Han var også ekstremt dehydreret, fordi han ikke kunne finde ud af vandflasken i buret i dyrehandlen, hvilket vi hurtigt opdagede. Jeg gav ham vand med mundsprøjte til start, så jeg var sikker på han fik nok og så fik han en vandskål i buret. At personalet ikke have opdaget det finder jeg yderst uacceptabelt.
Skrevet af Anne Jacobsen fra www.kaninasylet.dk
<- 6 uger gammel og uden pels - et altfor almindeligt eksempel på et vanrøgtet dyr fra en dyrehandel! Nedbarberingen var absolut nødvendig p.g.a. den filtrede pels.
Lille bitte Isabella købte vi fra en dyrehandler - vi var inde for at kigge, og her sad der så et kuld meget små kaninunger, alt for små (men det er dyrehandlere jo ligeglade med...). En var langhåret, og jeg spurgte, om jeg måtte tage den op, og jeg kunne bare åbne og tage den. Det gjorde jeg så - og fik således en 6 uger gammel filtbunke i hånden...
Det var meget svært at sætte hende ned igen, men jeg gjorde det - og fortalte dem på en pæn måde, at hun var filtret og burde klippes ned. Svaret var "ja, ja , ja" - helt tydeligt, at de ville have mig ud, og jo hurtigere jo bedre.
Ud gik jeg så - men dagen efter, da jeg var kørt på arbejde, så gik Peter derind, tog hende og betalte og gav dem nogle ord med på vejen om det svineri, som det er at lade en lille unge sidde sådan.
Vi ville melde dem (for det var virkelig slemt med hende), men det kunne vi ikke - vi skulle have ladet hende sidde, og så meldt det - så kunne man have fået kaninen væk og samtidig fået straffet dyrehandleren. Men nu ved vi det til en anden gang.
Lille bitte Isabella købte vi fra en dyrehandler - vi var inde for at kigge, og her sad der så et kuld meget små kaninunger, alt for små (men det er dyrehandlere jo ligeglade med...). En var langhåret, og jeg spurgte, om jeg måtte tage den op, og jeg kunne bare åbne og tage den. Det gjorde jeg så - og fik således en 6 uger gammel filtbunke i hånden...
Det var meget svært at sætte hende ned igen, men jeg gjorde det - og fortalte dem på en pæn måde, at hun var filtret og burde klippes ned. Svaret var "ja, ja , ja" - helt tydeligt, at de ville have mig ud, og jo hurtigere jo bedre.
Ud gik jeg så - men dagen efter, da jeg var kørt på arbejde, så gik Peter derind, tog hende og betalte og gav dem nogle ord med på vejen om det svineri, som det er at lade en lille unge sidde sådan.
Vi ville melde dem (for det var virkelig slemt med hende), men det kunne vi ikke - vi skulle have ladet hende sidde, og så meldt det - så kunne man have fået kaninen væk og samtidig fået straffet dyrehandleren. Men nu ved vi det til en anden gang.
Skrevet af Ann Louise Rasmussen
I 2008 var jeg i en dyrehandel for at hente hø til et par marsvin.
Jeg så en lille tynd kaninunge sidde i et meget lille bur med to store hanmarsvin.
De karvlede overalt på ham og jeg vidste, at kaniner og marsvin ikke måtte gå sammen.
Jeg stod og betragtede ham på afstand, og kunne se at han havde det bare ikke godt.
Ud over det, så havde de heller ikke noget vand og da jeg betalte, gjor jeg opmærksom på begge ting.
Jeg kunne slet ikke få ham ud af hovedet, tænkte på ham konstant, og to dage senere, kørte jeg derud igen.
Han sad stadig sammen med de to marsvin og den dag, sad de også uden vand.
Jeg satte mig på hug, og den lille fyr hoppede hen til mig og fik nulleret på min finger, der måtte jeg bare have ham med hjem.
Heldigvis havde jeg et bur hjemme, som jeg hurtig fik sat op og han drak og drak og drak, da han blev sat i det. Trods hans ringe start var han en utrolig tillidsfuld dreng og jeg kunne stille og roligt undersøge ham.
Ud over, at han var meget tynd og dehydreret, så havde han to bylder i hovedet og flere bidsår fra de to marsvin. Jeg tømte hans bylder og tog til dyrlægen med ham dagen efter, og han fik renset hans sår og kom på en antibiotikakur.
Jeg fik af vide, at Bertil var en dværgvædder og inden længe ville hans øre ligge sig med, men Bertil og hans øre, voksede og voksede og ørene lagde sig aldrig. Der var ikke noget dværgvædder i ham.
Jeg har det rigtig skidt med, at dyrehandler må have kaniner og gnaver.
De forstår sig slet ikke på dyrene og de lever under helt forkerte forhold, de misinformerer den ny ejer om dyrets race, alder, køn osv.
Flere mennesker oplever at komme hjem med et sygt dyr, der så efter kort tid dør, det er den største synd for dyret men også den nye ejer.
Jeg så en lille tynd kaninunge sidde i et meget lille bur med to store hanmarsvin.
De karvlede overalt på ham og jeg vidste, at kaniner og marsvin ikke måtte gå sammen.
Jeg stod og betragtede ham på afstand, og kunne se at han havde det bare ikke godt.
Ud over det, så havde de heller ikke noget vand og da jeg betalte, gjor jeg opmærksom på begge ting.
Jeg kunne slet ikke få ham ud af hovedet, tænkte på ham konstant, og to dage senere, kørte jeg derud igen.
Han sad stadig sammen med de to marsvin og den dag, sad de også uden vand.
Jeg satte mig på hug, og den lille fyr hoppede hen til mig og fik nulleret på min finger, der måtte jeg bare have ham med hjem.
Heldigvis havde jeg et bur hjemme, som jeg hurtig fik sat op og han drak og drak og drak, da han blev sat i det. Trods hans ringe start var han en utrolig tillidsfuld dreng og jeg kunne stille og roligt undersøge ham.
Ud over, at han var meget tynd og dehydreret, så havde han to bylder i hovedet og flere bidsår fra de to marsvin. Jeg tømte hans bylder og tog til dyrlægen med ham dagen efter, og han fik renset hans sår og kom på en antibiotikakur.
Jeg fik af vide, at Bertil var en dværgvædder og inden længe ville hans øre ligge sig med, men Bertil og hans øre, voksede og voksede og ørene lagde sig aldrig. Der var ikke noget dværgvædder i ham.
Jeg har det rigtig skidt med, at dyrehandler må have kaniner og gnaver.
De forstår sig slet ikke på dyrene og de lever under helt forkerte forhold, de misinformerer den ny ejer om dyrets race, alder, køn osv.
Flere mennesker oplever at komme hjem med et sygt dyr, der så efter kort tid dør, det er den største synd for dyret men også den nye ejer.
Skrevet af: Anonym
I efterårsferien 2008 var jeg i dyrehandleren for at købe en marsvineunge til mit andet marsvin, som havde mistet sin ven. Jeg valgte en sød lille hununge på 5 uger i gyldenagouti/gylden/hvid. Hun kom hjem og blev straks gode venner med min ældre hun. Tiden gik, og jeg syntes godt nok, hun voksede meget hurtigt, specielt om maven. Jo længere tid der gik, jo større blev maven, og jeg var klar over, at der var unger på vej. Efter mine beregninger over hvornår jeg havde købt hende, regnede jeg mig frem til, at ungerne ville komme engang i midten af december, så inden da tog jeg på apoteket for at købe forskellige ting, til hvis fødslen skulle gå galt.
Maven voksede og voksede, og hun var blevet helt pæreformet til sidst. Ungerne og deres spark kunne mærkes tydeligt.
D. 20. december tidligt morgen kom ungerne til verden. Der blev født 2 velskabte unger, en han og en hun. Marsvinemor klarede det hele så flot. Fødslen var heldigvis gået godt, men tænk hvad der kunne være sket. Moderen var trods alt kun 3½ måneder gammel.
Maven voksede og voksede, og hun var blevet helt pæreformet til sidst. Ungerne og deres spark kunne mærkes tydeligt.
D. 20. december tidligt morgen kom ungerne til verden. Der blev født 2 velskabte unger, en han og en hun. Marsvinemor klarede det hele så flot. Fødslen var heldigvis gået godt, men tænk hvad der kunne være sket. Moderen var trods alt kun 3½ måneder gammel.
Skrevet af: Jenny Z
Jeg har ikke oplevet så "slemme" ting, dog har jeg både købt deguer der var for unge til at komme fra deres mor, som ikke engang boede i samme bur som hende, og også købt adskillige kaniner hvor racebestemmelsen ikke har været i orden eller dyret har været dårligt plejet (Alt for lange kløer, for lange tænder fordi de ikke havde noget at gnave ordentlig i).
Skrevet af: Johanne Fragtrup
Jeg har ikke nogen dårlige oplevelser med dyrehandlere.
Den 21 maj sidste år tog jeg i en dyrehandel med den hensigt at købe et marsvin til en han, jeg havde i forvejen. Og i et hus i et af burene sad en lille hvid han med smukke røde øjne. Har altid ønsket mig sådan et marsvin, og måtte selvfølgelig have ham med hjem. Som man ofte ser i dyrehandlere, var han lidt for ung til at blive taget fra sin mor, men på trods af det var han sund og rask, og levede under gode forhold i butikken. Han er nu blevet en smuk langhåret voksen han med et helt fantastisk temperament. Han har lavet et kuld hos mig og lever nu livet som kastrat med sin dame.
For ca 1½ måned siden slog jeg igen et smut forbi en dyrehandel. Her fandt jeg et meget meget lille marsvin, kun 200g. Men også han var sund og rask og kom med mig hjem. Han vejer nu 600g, er frisk og livlig og super kælen.
Som sagt har jeg ikke haft dårlige oplevelser ved denne dyrehandel. Har ikke haft problemer med de her to hanner, der kan relateres tilbage til dyrehandleren. Dog synes jeg det er meget forkert af div. dyrehandlere at tage imod alt for unge eller syge dyr. Men det er ikke ensbetydende med, at de dyr man køber der, ikke kan vokse op og få et godt liv :)
Den 21 maj sidste år tog jeg i en dyrehandel med den hensigt at købe et marsvin til en han, jeg havde i forvejen. Og i et hus i et af burene sad en lille hvid han med smukke røde øjne. Har altid ønsket mig sådan et marsvin, og måtte selvfølgelig have ham med hjem. Som man ofte ser i dyrehandlere, var han lidt for ung til at blive taget fra sin mor, men på trods af det var han sund og rask, og levede under gode forhold i butikken. Han er nu blevet en smuk langhåret voksen han med et helt fantastisk temperament. Han har lavet et kuld hos mig og lever nu livet som kastrat med sin dame.
For ca 1½ måned siden slog jeg igen et smut forbi en dyrehandel. Her fandt jeg et meget meget lille marsvin, kun 200g. Men også han var sund og rask og kom med mig hjem. Han vejer nu 600g, er frisk og livlig og super kælen.
Som sagt har jeg ikke haft dårlige oplevelser ved denne dyrehandel. Har ikke haft problemer med de her to hanner, der kan relateres tilbage til dyrehandleren. Dog synes jeg det er meget forkert af div. dyrehandlere at tage imod alt for unge eller syge dyr. Men det er ikke ensbetydende med, at de dyr man køber der, ikke kan vokse op og få et godt liv :)
Skrevet af: Celina
1. Jeg var nede i en dyrehandel for at se om de havde marsvinepiller med C-vitamin. Jeg kunne ikke finde nogen så jeg spurgte en der arbejde der. Hun svarede "Nej vi har ikke marsvinepiller. Men vi har kaninpiller og det er det samme". Så der er virkelig dårlig rådgivning i dyrehandlere.
2. Jeg var nede i en dyrehandel for at købe nogen fisk. Men der var utrolig mange døde fisk i hver akvarie fordi de ikke ikke blev passet. Så det måtte jeg opgive købet. Dels fordi det er dyremishandling og fordi de andre fisk kan være syge.
3. Jeg gik ind i en dyrehandel bare for at kigge på dyrene. Og i et bur på 40*80 cm sad der 3 kaninunger og 5 marsvin helt klumpet sammen. De kunne kun være der fordi 2 af kaninerne sad på et hus i buret. Derudover var der et bur af samme størrelse hvor der sad 1 kanin og 8 marsvin
2. Jeg var nede i en dyrehandel for at købe nogen fisk. Men der var utrolig mange døde fisk i hver akvarie fordi de ikke ikke blev passet. Så det måtte jeg opgive købet. Dels fordi det er dyremishandling og fordi de andre fisk kan være syge.
3. Jeg gik ind i en dyrehandel bare for at kigge på dyrene. Og i et bur på 40*80 cm sad der 3 kaninunger og 5 marsvin helt klumpet sammen. De kunne kun være der fordi 2 af kaninerne sad på et hus i buret. Derudover var der et bur af samme størrelse hvor der sad 1 kanin og 8 marsvin
Skrevet af: Pia N
Tilbage i julen 2001 fik jeg en chinchilla af mine forældre, jeg selv skulle med ud og hente i en dyrehandler.
Jeg skulle på efterskole, og ham jeg havde skulle have en ven.
Da vi kom der ud, var det begrænset hvad der var af hunner i en fornuftig alder, men der sad en voksen hun, med unger.
En af de ansatte tog hende op, kun ved at holde hende i halen, ikke noget med at understøtte fødder eller gøre andet for at gøre det behageligt, i forbindelse med at checke køn.
Det dyr jeg fik med hjem, var vanvittigt udtrygt ved mennesker. Det tog os omkring 2 år at få hende så håndtam, at man kunne røre ved hende.
Efter et årstid opdagede vi at hun havde haft brækket halen, formentlig grundet hårhændet behandling hos tidligere ejere, eller den måde hun blev holdt på i dyrehandleren. Dyrehandlerens håndtering har i hvert fald ikke hjulpet, og det har forklaret hvorfor hun ikke brød sig om at man rørte ved hendes hale.
Nogle år tidligere skulle jeg ud og have et par grønne vandagamer. Vi blev lovet at det var en han og en hun, men det viste sig hurtigt at de slet ikke havde kompetences til at fortælle hvad det var, bl.a. fordi den ene simpelthen var for ung.
Så kan man sige, at vi selv skulle have haft styr på sådan noget, men dyrehandleren burde slet ikke have udtalt sig om kønnet.
Kort efter vandagamerne, anskaffede vi os to sandfisk.
Her forstod man virkelig hvorfor der ikke bliver ydet garanti på krybdyr.
De var i fornuftig stand da vi fik dem, men den ene tabte sig voldsomt, og endte med at skulle tvangsfodres. Den var så tynd, at man kunne se hoftebenene på den.
I sidste ende kom den sig, men det tog rigtig meget tid at få den på højkant igen. Der var ingen tvivl om at dyret var sygt fra dyrehandleren af.
En opdrætter havde problemer med en chinchilla, der ikke kunne med andre dyr.
Opdrætteren havde ham fra en dyrehandler, men havde ikke kunnet stå for ham.
Da vi overtog ham, fandt vi relativt hurtigt ud at der var noget der var galt med ham. Det viste sig at være en kronisk lungebetændelse, og han havde hvad der svarer til rygerlunger på grund af dette.
Det er formentlig noget der er opstået hos dyrehandleren, og så bare har fået lov at være der, uden at blive behandlet.
Det kom og gik, men blev værre med årene.
Jeg har oplevet en dyrehandler der havde smidt 1 gyppyhun ned til en 20+ hanner. Jeg kan slet ikke forstå hvordan man ikke kunne opdage det. Først og fremmest er det ret nemt at se forskel på voksne dyr, og her ud over svømmede der en lille fisk rundt, med en kæmpe stime efter sig.
En dyrehandler gav nogle elendige råd omkring hold af krybdyr. Der blev snakket om at det var gode kæledyr, og en masse andet pladder, der gik helt imod al sund fornuft.
Senere snakkede jeg dog med nogle fornuftige mennesker der arbejdede samme sted, der havde styr på tingene, og de fik sagt noget til ham der gav helt forkerte råd.
Så det var ikke helt skidt, men på ingen måde optimalt.
Jeg skulle på efterskole, og ham jeg havde skulle have en ven.
Da vi kom der ud, var det begrænset hvad der var af hunner i en fornuftig alder, men der sad en voksen hun, med unger.
En af de ansatte tog hende op, kun ved at holde hende i halen, ikke noget med at understøtte fødder eller gøre andet for at gøre det behageligt, i forbindelse med at checke køn.
Det dyr jeg fik med hjem, var vanvittigt udtrygt ved mennesker. Det tog os omkring 2 år at få hende så håndtam, at man kunne røre ved hende.
Efter et årstid opdagede vi at hun havde haft brækket halen, formentlig grundet hårhændet behandling hos tidligere ejere, eller den måde hun blev holdt på i dyrehandleren. Dyrehandlerens håndtering har i hvert fald ikke hjulpet, og det har forklaret hvorfor hun ikke brød sig om at man rørte ved hendes hale.
Nogle år tidligere skulle jeg ud og have et par grønne vandagamer. Vi blev lovet at det var en han og en hun, men det viste sig hurtigt at de slet ikke havde kompetences til at fortælle hvad det var, bl.a. fordi den ene simpelthen var for ung.
Så kan man sige, at vi selv skulle have haft styr på sådan noget, men dyrehandleren burde slet ikke have udtalt sig om kønnet.
Kort efter vandagamerne, anskaffede vi os to sandfisk.
Her forstod man virkelig hvorfor der ikke bliver ydet garanti på krybdyr.
De var i fornuftig stand da vi fik dem, men den ene tabte sig voldsomt, og endte med at skulle tvangsfodres. Den var så tynd, at man kunne se hoftebenene på den.
I sidste ende kom den sig, men det tog rigtig meget tid at få den på højkant igen. Der var ingen tvivl om at dyret var sygt fra dyrehandleren af.
En opdrætter havde problemer med en chinchilla, der ikke kunne med andre dyr.
Opdrætteren havde ham fra en dyrehandler, men havde ikke kunnet stå for ham.
Da vi overtog ham, fandt vi relativt hurtigt ud at der var noget der var galt med ham. Det viste sig at være en kronisk lungebetændelse, og han havde hvad der svarer til rygerlunger på grund af dette.
Det er formentlig noget der er opstået hos dyrehandleren, og så bare har fået lov at være der, uden at blive behandlet.
Det kom og gik, men blev værre med årene.
Jeg har oplevet en dyrehandler der havde smidt 1 gyppyhun ned til en 20+ hanner. Jeg kan slet ikke forstå hvordan man ikke kunne opdage det. Først og fremmest er det ret nemt at se forskel på voksne dyr, og her ud over svømmede der en lille fisk rundt, med en kæmpe stime efter sig.
En dyrehandler gav nogle elendige råd omkring hold af krybdyr. Der blev snakket om at det var gode kæledyr, og en masse andet pladder, der gik helt imod al sund fornuft.
Senere snakkede jeg dog med nogle fornuftige mennesker der arbejdede samme sted, der havde styr på tingene, og de fik sagt noget til ham der gav helt forkerte råd.
Så det var ikke helt skidt, men på ingen måde optimalt.
Skrevet af: Tanja
Jeg har købt en af mine kaniner hos en dyrhandel..
Jeg faldt pladask for hende og måtte bare ha' hende med hjem.
Jeg styrtede byen rund for at købe bur og alt til hende, og kørte så ned og hentede hende da jeg havde fået købt alt det andet.
Da jeg havde haft hende i 10 dage og godt havde undret mig et stykke tid over hun mistede pels, nøs enormt meget og kløede sine ører til blods.
Jeg tog hende så til dyrlægen, og det viste sig at hun havde skab (Ligesom ræve har) Hun havde kaninsnue, mider i ørerne og orm. derudrover er hun allergisk overfor støv og kan derfor hverken tåle spåner/hø/halm, medmindre jeg skylder hø'et. :S
Jeg har før haft købt kanin hos en anden dyrhandel, jeg var 5 år gammel og det var min første kanin og valgte hende selv, min mor spurgte ind til hvor stor den blev og dyrhandlen sagde omkring 1½ kg. da jeg var 6½ år gammel måtte vi skille os af med hende for hun kom op og veje næsten 5 kg. og jeg kunne ikke sidde med hende eller bærer hende som jeg ønskede med en kanin som jeg ville gå ture med osv. men det kunne jeg ikke.. Det viste så at den kanin jeg havde fået var en fransk vædder og ikke en dværgvædder som han havde sagt..
Har oss en fra en veninde som købte en kanin med tandfejl..
Jeg faldt pladask for hende og måtte bare ha' hende med hjem.
Jeg styrtede byen rund for at købe bur og alt til hende, og kørte så ned og hentede hende da jeg havde fået købt alt det andet.
Da jeg havde haft hende i 10 dage og godt havde undret mig et stykke tid over hun mistede pels, nøs enormt meget og kløede sine ører til blods.
Jeg tog hende så til dyrlægen, og det viste sig at hun havde skab (Ligesom ræve har) Hun havde kaninsnue, mider i ørerne og orm. derudrover er hun allergisk overfor støv og kan derfor hverken tåle spåner/hø/halm, medmindre jeg skylder hø'et. :S
Jeg har før haft købt kanin hos en anden dyrhandel, jeg var 5 år gammel og det var min første kanin og valgte hende selv, min mor spurgte ind til hvor stor den blev og dyrhandlen sagde omkring 1½ kg. da jeg var 6½ år gammel måtte vi skille os af med hende for hun kom op og veje næsten 5 kg. og jeg kunne ikke sidde med hende eller bærer hende som jeg ønskede med en kanin som jeg ville gå ture med osv. men det kunne jeg ikke.. Det viste så at den kanin jeg havde fået var en fransk vædder og ikke en dværgvædder som han havde sagt..
Har oss en fra en veninde som købte en kanin med tandfejl..