Rottens ydre
Billederne er lånt af LUX-Rotter
Hoved
Hos denne rotte stritter ørene, de er lyse og runde. Hos nogle rotter kan ørene sidde lidt anderledes på siden af hovedet og være en smule større, dette kaldes dumbo.
Rotter kan høre ultralyd: intervallet i rottens hørelse er omkring 200 Hz til 80 eller 90 kHz.
Hos mange arter, såsom katte og mennesker er albinisme forbundet med nedsat hørelse. Dette er ikke tilfældet for rotter. Albinorotter har nedsat syn, og en nedsat lugtesans, men intet ved hørelsen ændres.
Ikke langt fra ørene ser vi dens røde øjne, som gerne skal være runde. En sund og rask rotte har klare og åbne øjne (hvis ikke den sover), og ingen form for udflåd. Rotter kan se ind i det ultraviolette, de kan se farver, vi ikke kan se.
Rottens snude er lille og lyserød. Den sidder i spidsen af hovedet. Rotter (generelt gnavere) har en anden måde at detektere lugte, dette kaldes nemlig VNO (vomeronasal organ).
I rotter er VNO placeret i en cigar-formet passage i gulvet af næsehulen, lige ved siden af skillevæggen, med en smal åbning lige inde i næseboret. Når rotten snuser og slikker, opfanger den duftmolekylerne.
Særlige nervefibre i næsen sender impulser til lugtecenteret i lillehjernen, hvor duftene tydes. I slimhinderne sidder der nogle særlige kirtler, der producerer et gult sekret, som opløser kemiske stoffer og skyller dem væk igen.
Omkring snuden er der nogle varbørster, også kaldt knurhår eller følehår. Den bruger disse hår til at føle med. Det er ligesom alle andre hår på kroppen: en søjle af døde celler, der vokser fra en follikel i huden. Alle hårsække leveres med blod, nogle nerveender, og nogle små muskler. Rotter har lange knurhår, der vokser i rækker på begge sider af deres næse, lange knurhår spirende fra deres øjenbryn og kinder, og meget korte knurhår omkring munden.
Under snuden og varbørsterne er munden. I munden ser man tydeligt rottens fortænder. Den har 16 antal tænder, hvoraf fire af dem er fortænder. Alle gnavere har to tænder i overmunden og to i undermunden. Bag fortænderne er tungen, som blandt andet bruges til at smage på foder, og til at drikke med. Den har også nogle spytkirtler i halsregionen.
Forbenene
Forbenene er meget vigtige for rotten. Den bruger dem nemlig ikke kun til at gå med, men også til at spise med. Den sidder på bagdelen og holder foderet med sine fire fingre, som den har på forpoterne.
Som mange andre pattedyr, har rotten trædepuder, som er et særligt fortykket parti af huden på undersiden af fødderne. Trædepuder er fjedrende pga. et rigeligt indhold af elastiske tråde og fedtvæv, der samtidig virker varmeisolerende. Meningen er selvfølgelig, at trædepuderne skal beskytte mod uheldige påvirkninger, når rotten bevæger sig rundt.
Rotten har et kraveben ved hvert forben, som hjælper med at støtte skulderen. Skulderledet er et vigtigt punkt, som ved hjælp af muskler rotere skulderbladet. Den nederste arm har tre muskler, som hjælper med at strække og bøje.
Bagbenene
Bagbenene bruges til at støtte med, og er derfor stærkere og større end forbenene.
Bagbenene har tre knogler, hvoraf ”innominate knoglen” hænger sammen med korsbenet, og støtter derfor bækkenringen, som ”Innominate knoglen” og symfysen danner. Symfysen er et smalt bånd af brusk fra 1,5 til 2 mm bred mellem forbenede bækkenknogler. Den har fem tæer på bagpoterne.
Kroppen
Halehvirvelerne giver struktur til halen og der er forskellige antal afhængigt halens længde. Halen bliver primært brugt til balance og regulering af temperatur. Halen er en forlængelse af rottens rygrad, så ved løft i halen, kan man risikere at brække ryggen på den.
Ribberne artikulerer med den thorakale hvirvel og er fastgjort til brystbenet af ribbenskurvaturen brusk, hvor der dannes en brystkasse, der beskytter hjertet og lungerne. Brysthvirveler er forbundet med ribberne.
Afføringen kommer ud af tarmåbningen, som er lige under rottens kønsorgan. Den er ikke så tydelig pga. pelsen.
Det første syn af en hanrotte kan være et chok for de uindviede. Disse testikler, kæmpe pude-lignende ting hængende under halen, synes at tage hele ens synsfelt.
Rotter har sådan et parringssystem, hvor flere hanner parre sig med en hun, især i de større flokke. Når en hunrotte kommer i brunst, kan hun blive parret af flere hanner på meget kort tid. Hannen med de største testikler vil producere mest sæd, hvilket betyder, at han vil have en større chance for at befrugte nogle af hendes æg.
Forbenene er meget vigtige for rotten. Den bruger dem nemlig ikke kun til at gå med, men også til at spise med. Den sidder på bagdelen og holder foderet med sine fire fingre, som den har på forpoterne.
Som mange andre pattedyr, har rotten trædepuder, som er et særligt fortykket parti af huden på undersiden af fødderne. Trædepuder er fjedrende pga. et rigeligt indhold af elastiske tråde og fedtvæv, der samtidig virker varmeisolerende. Meningen er selvfølgelig, at trædepuderne skal beskytte mod uheldige påvirkninger, når rotten bevæger sig rundt.
Rotten har et kraveben ved hvert forben, som hjælper med at støtte skulderen. Skulderledet er et vigtigt punkt, som ved hjælp af muskler rotere skulderbladet. Den nederste arm har tre muskler, som hjælper med at strække og bøje.
Bagbenene
Bagbenene bruges til at støtte med, og er derfor stærkere og større end forbenene.
Bagbenene har tre knogler, hvoraf ”innominate knoglen” hænger sammen med korsbenet, og støtter derfor bækkenringen, som ”Innominate knoglen” og symfysen danner. Symfysen er et smalt bånd af brusk fra 1,5 til 2 mm bred mellem forbenede bækkenknogler. Den har fem tæer på bagpoterne.
Kroppen
Halehvirvelerne giver struktur til halen og der er forskellige antal afhængigt halens længde. Halen bliver primært brugt til balance og regulering af temperatur. Halen er en forlængelse af rottens rygrad, så ved løft i halen, kan man risikere at brække ryggen på den.
Ribberne artikulerer med den thorakale hvirvel og er fastgjort til brystbenet af ribbenskurvaturen brusk, hvor der dannes en brystkasse, der beskytter hjertet og lungerne. Brysthvirveler er forbundet med ribberne.
Afføringen kommer ud af tarmåbningen, som er lige under rottens kønsorgan. Den er ikke så tydelig pga. pelsen.
Det første syn af en hanrotte kan være et chok for de uindviede. Disse testikler, kæmpe pude-lignende ting hængende under halen, synes at tage hele ens synsfelt.
Rotter har sådan et parringssystem, hvor flere hanner parre sig med en hun, især i de større flokke. Når en hunrotte kommer i brunst, kan hun blive parret af flere hanner på meget kort tid. Hannen med de største testikler vil producere mest sæd, hvilket betyder, at han vil have en større chance for at befrugte nogle af hendes æg.
Rottens indre
Hanrotte
Mellemgulv
Det er en tynd, kuppelformet muskelplade, som helt eller delvis adskiller brysthulen fra bughulen. Mellemgulvet hæfter til hvirvelsøjlen, de nederste ribben og brystbenet.
Bag ved og igennem mellemgulvet løber legemspulsåren, mælkebrystgangen, spiserøret, den nedre hulvene samt mindre blodkar og flere nerver.
Når de nedad- og fremadgående ribbenmuskler trækkes sammen, udvides brystkassen, og lungerne fyldes med luft. Når man så udånder, trækker de sammen igen, men denne gang hæves mellemgulvet.
Hjerte
Hjertet er en muskel, som man ikke selv kan styre. Hjertet pumper blodet rundt i to kredsløb, der er helt adskilte. Højre hjertehalvdel pumper det iltfattige blod til lungerne, hvor det iltes. Herefter føres det iltede blod til venstre hjertehalvdel, der pumper det ud i resten af kroppen.
Hver hjertehalvdel består af et forkammer og et hjertekammer. Der er hjerteklapper mellem hjertekamrene og lungepulsåren og hovedpulsåren.
Lunger
Lungerne forsyner kroppen med friskluft, der indeholder den ilt, som kroppens celler skal bruge for at producere energi, der bruges til vækst, vedligehold, produktion og varmeregulering m.m.
Samtidigt sørger lungerne for, at kroppen slipper af med affaldsproduktet, kuldioxid, fra energi produktionen.
Luftrøret
Luftrøret deler sig i to hovedbronkier, som fører mod hver sin lunge. Hovedbronkierne forgrener sig i mindre bronkier. I bronkievæggene findes der bruskringe, hvis funktion er at holde luftvejene åbne.
Spiserøret Svælget deler sig, i struben, i hhv. spiserør og luftrør. Da også luftrøret starter i svælget sørger strubelåget, sammen med hosterefleksen for, at maden bliver ledt ned gennem spiserøret til maven og ikke gennem luftrøret til lungerne.
Kraftige muskelsammentrækninger skubber den knuste mad, madklumpen, gennem spiserøret. Efter turen gennem spiserøret havner madklumpen i maven.
Maven
I maven bliver proteiner nedbrudt til kortkædede peptider. Denne proces bliver effektiviseret af enzymet pepsin. Pepsin virker bedst i et surt miljø (PH-værdi 2-3), som findes i mavesækken. I mavesækken er PH-værdien 1-2. Det sure miljø ødelægger langt de fleste mikroorganismer, i maden.
Tyndtarm, blindtarm, tyktarm, endetarm
Fra mavesækken føres den nu flydende mad ud i tarmkanalen nærmere betegnet i tolvfingertarmen og bagefter i tyndtarmen. I denne del af tarmen foregår en konstant fortsat nedbrydning af føden samtidigt med at den optages gennem tarmvæggen via nogle foldninger som kaldes villi-folder.
Maden kommer fra tyndtarmen over i blindtarmen, som er meget stor hos rotten, hvilket er en naturlig og livsvigtig ting. Blindtarmen omsætter cellulose til simple sukkerstoffer. Det er et stort antal bakterier, i blindtarmen, som står for denne proces.
I tyktarmen er de ufordøjelige rester af cellulose. Tyktarmen optager mineraler og vand, ved aktivt transport og osmose.
Det sidste stykke af tarmsystemer er endetarmen, som opbevarer og transportere det sidste tarmindhold ud af kroppen.
Lever (galden)
På et mennesker bliver galden ligeledes tilført i denne region af tarmen, men rotten har ikke det organ. For den, kommer galden fra leveren og bliver tilført direkte til tarmene. Den har altså ikke en galdeblære, hvor det opbevares. Det er blandt andet derfor at rotter skal spise meget regelmæssigt for ikke at tilegne sig mavesår på grund af for meget galde i tarmene.
Bugspytkirtlen
I samspil med tyndtarmen udskiller bugspytkirtlen en masse forskellige enzymer som til dels bruges til at neutralisere den sure væske, spalte fedt og spalte maltose.
Nyrerne
Nyrerne er en del af urinvejssystemet. Deres opgave er at filtrere blodet for affaldsprodukter. Dette sker ved, at blodet passerer nyrerne via kredsløbet. Filtrationen foregår i lange, tynde rør, der er lukket i den ene ende.
Vand, salte og næringsstoffer smides ikke væk, men genbruges.
Milten
Milten er et afrundet, blødt, mørkerødt organ, hvis hovedfunktioner er rensning af blodet, antistofdannelse samt deponering og destruktion af røde blodlegemer.
Kønsorganerne
Hunrottens kønsorganer:
· Livmoder - organ til at nære befrugtet æg og senere foster
· Livmoderhals - overgangen mellem skede og livmoder
· Æggestok - opbevaring af umodne æg og modning af disse
· Skede - organ hvor penis indføres
· Æggeleder - fører æg fra ovarie til livmoder
Hanrottens kønsorganer:
· Penis - ydre organ til indføring i skeden, bruges også som urinvej
· Testikel - organ hvor sædcelleproduktionen foregår
· Prostata - organ der danner en del af sædvæsken
Her er en kort video, som viser hvordan rottens lunger ser ud, når de er i brug.
Rotten er selvfølgelig blevet aflivet humant, før dissekeringen. |
Jeg søger et billede af en hunrottes ydre kønsorganer - send en mail til [email protected]
|
Det er ikke tilladt at kopiere billeder eller tekst fra hjemmesiden.