Drægtig surikat. Billedet er taget d. 27/9-11
Mangusterne udgør den største gruppe af desmerdyr, heriblandt surikaten.
Der er ingen særlig lovgivning angående hold af surikater, det vil sige at det er lovlige at have dem privat, men der er nok ikke mange som kan opfylde deres pladskrav.
Surikaten er et lille rovdyr på 620 – 960 gram. Den bliver ca. 8-12 år gammel, og føder 1-5 unger, efter en drægtighed på 73 dage.
Et anlæg på minimum 20m2 passer til en han og fire hunner, dog må det meget gerne være større. De kan gå ude hele året, så længe de har mulighed for et indendørsanlæg, hvor der ikke er minusgrader.
Anlægget skal som minimum indeholde gange (rør lavet af plast eller cement), sand, klipper (evt. af plast eller støbte), samt underjordiske huler (brug parakitkasser eller lign.).
Det anbefales at anbringe en varmelampe eller to i det indendørs anlæg, også i det udendørs, hvis det er muligt.
Surikater kan til tider være destruktive, det skal man specielt være opmærksom på hvis man har planter i anlægget, desuden roder og sviner de en del, blandt andet fordi de graver efter foder i bundlaget, men også fordi de er nogle meget aktive dyr trods deres ringe størrelse.
Der er ingen særlig lovgivning angående hold af surikater, det vil sige at det er lovlige at have dem privat, men der er nok ikke mange som kan opfylde deres pladskrav.
Surikaten er et lille rovdyr på 620 – 960 gram. Den bliver ca. 8-12 år gammel, og føder 1-5 unger, efter en drægtighed på 73 dage.
Et anlæg på minimum 20m2 passer til en han og fire hunner, dog må det meget gerne være større. De kan gå ude hele året, så længe de har mulighed for et indendørsanlæg, hvor der ikke er minusgrader.
Anlægget skal som minimum indeholde gange (rør lavet af plast eller cement), sand, klipper (evt. af plast eller støbte), samt underjordiske huler (brug parakitkasser eller lign.).
Det anbefales at anbringe en varmelampe eller to i det indendørs anlæg, også i det udendørs, hvis det er muligt.
Surikater kan til tider være destruktive, det skal man specielt være opmærksom på hvis man har planter i anlægget, desuden roder og sviner de en del, blandt andet fordi de graver efter foder i bundlaget, men også fordi de er nogle meget aktive dyr trods deres ringe størrelse.
Billedet er taget d. 10/8-11
På billedet til højre ser vi to surikater i færd med at fouragere, og en anden holder vagt.
De lever i kolonier på op til 30-40 individer, hvoraf en eller flere hanner styre flokken. I flokken er der en arbejdsfordeling. Nogen passer ungerne, andre er jægere og andre igen står vagt for rovdyr. Hver koloni kan bestå af 5 boer og kan have et territorium på op til 15 km2.
Surikater er dagaktive, de lever i tørt klippe eller ørkenlandskab, hvor de graver underjordiske gangsystemer. Hvert bo har en diameter på ca. 5 m og har op til 15 indgange. Gangsystemerne går 1,5-2 m ned i jorden og sikrer surikaterne mod store temperaturforskelle. Surikater begynder dagen med at solbade, indtil de er varmet igennem.
De lever i kolonier på op til 30-40 individer, hvoraf en eller flere hanner styre flokken. I flokken er der en arbejdsfordeling. Nogen passer ungerne, andre er jægere og andre igen står vagt for rovdyr. Hver koloni kan bestå af 5 boer og kan have et territorium på op til 15 km2.
Surikater er dagaktive, de lever i tørt klippe eller ørkenlandskab, hvor de graver underjordiske gangsystemer. Hvert bo har en diameter på ca. 5 m og har op til 15 indgange. Gangsystemerne går 1,5-2 m ned i jorden og sikrer surikaterne mod store temperaturforskelle. Surikater begynder dagen med at solbade, indtil de er varmet igennem.
10/8-11
Surikater spiser primært insekter som billelarver, pupper og sommerfugle, termitter og edderkopper. Til tider kan de finde på at spise skorpioner, firben, padder og slanger. De fleste (vilde) surikater er immune overfor skorpiongift. Mange tror at de også er immune overfor slangebid, men dette er en skrøne. Hvis surikaten først er blevet bidt, går der ikke længe før den ender i en pinefuld død.
I fangenskab fodre man oftest med hunde- eller kattepiller, grønt, insekter (fårekyllinger, kakerlakker og lign.), kød (små gnavere, fugle, kødstykker og lign.). Frugt kan gives som en lille snack. Man kan vælge at fodre dem ved at fordele det på jorden, gemme det eller give det i en skål.
Surikater skal som alle andre dyr have frit adgang til vand, det kan evt. gives via. vandtrug til høns, da de som sagt sviner meget.
I fangenskab fodre man oftest med hunde- eller kattepiller, grønt, insekter (fårekyllinger, kakerlakker og lign.), kød (små gnavere, fugle, kødstykker og lign.). Frugt kan gives som en lille snack. Man kan vælge at fodre dem ved at fordele det på jorden, gemme det eller give det i en skål.
Surikater skal som alle andre dyr have frit adgang til vand, det kan evt. gives via. vandtrug til høns, da de som sagt sviner meget.
Det er ikke tilladt at kopiere billeder eller tekst fra hjemmesiden.