Skal deguen kunne håndteres?
Egentlig burde det hedde tillids-træning og ikke tæmning. Det er nemlig meget vigtigt at dyr og ejer stoler på hinanden og er trygge ved hinanden.
Deguer er jo ikke et kæledyr som sådan, men de kan sagtens håndteres, hvis man vænner dem til det. Så her er en lille guide til hvordan der kan opbygges en tillid mellem degu og ejer.
Husk på at: Tålmodighed er vejen frem. Dyr er ikke ens, så det kan varierer meget hvor langt de vil gå fra dag til dag.
Dette er blot hvordan jeg gjorde ved mine to deguer Marwin og Mox som jeg fik hjem d. 05-08-2012 - da de var lige knap 6 uger gamle.
Det var ikke nemt at tage billeder imens, men jeg prøvede. :-)
Deguer er jo ikke et kæledyr som sådan, men de kan sagtens håndteres, hvis man vænner dem til det. Så her er en lille guide til hvordan der kan opbygges en tillid mellem degu og ejer.
Husk på at: Tålmodighed er vejen frem. Dyr er ikke ens, så det kan varierer meget hvor langt de vil gå fra dag til dag.
Dette er blot hvordan jeg gjorde ved mine to deguer Marwin og Mox som jeg fik hjem d. 05-08-2012 - da de var lige knap 6 uger gamle.
Det var ikke nemt at tage billeder imens, men jeg prøvede. :-)
Dag 1. Jeg var lige kommet hjem med mine nye deguer. Den første dag bør man ikke forstyrre dem, man bør bare sætte dem i buret og lade dem få ro til at undersøge de nye omgivelser, så dette gjorde jeg.
De var meget bange og løb ind i deres hule så snart de hørte eller så os.
De var meget bange og løb ind i deres hule så snart de hørte eller så os.
Dag 2. Jeg satte mig forsigtigt foran buret med lågen åbent og snakkede sødt til dem. Dette gjorde dog ingen forskel, så jeg tog nogle solsikkefrø (uden skal, da det skulle være en hurtig og nem godbid).
Deguerne gemte sig i hulen, men det lykkes mig at give den ene unge en godbid, og sådan fortsatte det et par gange, hvor den stak hovedet ud og tog godbidden med ind i reden. Derefter ville jeg have at den skulle komme lidt ud af hulen, hvilket den med glæde gjorde så længe den fik godbidden. Den var simpelthen så nysgerrig og nem.
Imens jeg giver godbidderne siger jeg en lyd (som er svær at beskrive), så hver gang jeg siger den lyd skulle de gerne komme frem.
Den anden degu ville slet ikke kigge på mig i starten, men efter den første degu have fået ca. 10 godbidder og selv kom hen til min hånd fandt den anden ud af at det måske ikke er så ringe igen. Så den tog en godbid fra min hånd og løb så hurtigt den kunne ind i hulen, hvor den spiste det. Derefter sagde jeg lyden igen, og der kom de begge faktisk hen til mig på samme tid for at få godbidder.
Kort tid efter "snød" jeg den ene ved at holde godbidden med to fingre og lave hånden flad, så den var nød til at træde på min hånd for at få godbidden. Se billeder nedenfor, og klik på dem for at se dem i større format.
Deguerne gemte sig i hulen, men det lykkes mig at give den ene unge en godbid, og sådan fortsatte det et par gange, hvor den stak hovedet ud og tog godbidden med ind i reden. Derefter ville jeg have at den skulle komme lidt ud af hulen, hvilket den med glæde gjorde så længe den fik godbidden. Den var simpelthen så nysgerrig og nem.
Imens jeg giver godbidderne siger jeg en lyd (som er svær at beskrive), så hver gang jeg siger den lyd skulle de gerne komme frem.
Den anden degu ville slet ikke kigge på mig i starten, men efter den første degu have fået ca. 10 godbidder og selv kom hen til min hånd fandt den anden ud af at det måske ikke er så ringe igen. Så den tog en godbid fra min hånd og løb så hurtigt den kunne ind i hulen, hvor den spiste det. Derefter sagde jeg lyden igen, og der kom de begge faktisk hen til mig på samme tid for at få godbidder.
Kort tid efter "snød" jeg den ene ved at holde godbidden med to fingre og lave hånden flad, så den var nød til at træde på min hånd for at få godbidden. Se billeder nedenfor, og klik på dem for at se dem i større format.
Dag 3. Idag gik der ikke mere end 5 sekunder før deguerne sad oppe i min hånd for at spise solsikkekerner, havregryn og sesamfrø (dem var de dog ikke så vilde med). Jeg kunne sagtens flytte hånden roligt rundt, både inde og uden for buret uden de ville ned. En ad dem kravlede endda lidt op ad min arm. Og lige som jeg skriver dette, sidder de stadigvæk og tigger ved lågen. Det er jo store fremskridt! :-)
Dag 4. Idag håndterede jeg ikke dem ikke ret meget. Jeg snakkede lidt til dem, da de jo også skal vænne sig til min stemme. De fik lidt guf imens jeg snakkede til dem, og senere på aftenen kom de så hen til tremmerne da jeg snakkede til dem. De kravlede også lidt rundt på mine hænder. (uden at få godbidder)
Dag 5. Idag har de fået en halv rosin hver (og ikke mere, pga. de kan få dårlig mave). Derudover er jeg begyndt at lokke dem op i hånden og de får først en godbid, når de er i min hånd. Det virker godt, og de bliver mere og mere nysgerrige når vi kommer hen til buret - ikke kun når det er mig der kommer, men også når min mor kigger ind. :-)
Senere på aftenen begyndte jeg så at træne dem til agility, da det er det jeg primært vil bruge dem til. De fattede det stort set med det samme.
Se videoer nedenfor. (Læs mere om agility her)
Senere på aftenen begyndte jeg så at træne dem til agility, da det er det jeg primært vil bruge dem til. De fattede det stort set med det samme.
Se videoer nedenfor. (Læs mere om agility her)
|
|
Dag 6. Jamen der er egentlig ikke så meget at sige. De kommer frem så snart de høre mig, og hopper selv op i hånden. Dog er de ikke glade for at blive taget ud af buret, hvis ikke det er dem selv der "lægger op" til det.
Fra nu af vil jeg ikke længere opdatere herinde, da de faktisk allerede stoler på mig og det eneste vi mangler at få på plads er at jeg må løfte dem uden de bliver bange - men dette er noget der kommer med tiden, og ikke noget som kræver træning som sådan. :-)
Fra nu af vil jeg ikke længere opdatere herinde, da de faktisk allerede stoler på mig og det eneste vi mangler at få på plads er at jeg må løfte dem uden de bliver bange - men dette er noget der kommer med tiden, og ikke noget som kræver træning som sådan. :-)
Dag 15. Nu kan jeg også løfte dem uden de spraller for meget. De kan selvfølgelig ikke lide at blive holdt fast, men de acceptere at jeg tager ved dem når de er ved at stikke af eller andet.